Socialforsvarets historie og visioner 

I 2015 besluttede Puk Sabber efter 15 år i branchen at bryde sine faglige rammer og stifte Socialforsvaret.

Det var med ambitioner og drømme om virkelig at kunne gøre en forskel for samfundets svageste. Puk følte

sig fastlåst af et system, hvis rammer ikke kunne tilbyde den hjælp, folk rent faktisk havde behov for.

 

Med Socialforsvaret har vi netop fået mulighed for at arbejde rundt om de paragraffer og det tunge bureaukrati,

som det offentlige er bundet op på. Det betyder at vi kan rådgive på nogle andre præmisser og tilbyde alternativer

til de lange sagsprocesser, som det sociale område er præget af.

 

I stedet ligger vores arbejde i at hjælpe på den mest hensigtsmæssige måde muligt. I Socialforsvaret brænder vi

nemlig for at hjælpe dem, der har allermest brug for det. Vi arbejder på at gribe dem som er faldet udenfor og

hjælpe mennesker tilbage til en værdig tilværelse.

 

Vores erfaring indenfor systemet gør, at vi kender alle processerne, og ved hvordan vi arbejder med og imod det.

Vi arbejder bredt og tager sager indenfor alle de sociale områder herunder børne- og arbejdsmarkedsrettede sager.

Vi har desuden en mangeårig erfaring med kriminelle og tidligere afsonere, der har brug for mentorstøtte.

 

Socialforsvaret består primært af socialrådgiver Puk Sabber, som er den eneste på fuld tid i organisationen. Vi er

desuden periodevis tilknyttede en række frivillige, som varetager enkelte administrative og socialfaglige opgaver.

Derfor tager vi også et begrænset antal sager ind. Der vil dog i perioder være ressourcer til ekstra sager – alt

afhængig af hvor mange frivillige vi har tilknyttet i den periode, hvor du/I ansøger om hjælp.

 

Vil du vide mere om Puk Sabber og Socialforsvarets arbejde?

I februar 2018 sendte DR 2 dokumentaren “Magtesløs I systemet”. Dokumentaren giver et indblik i Socialforsvarets

arbejde for en række mennesker, der er faldet uden for velfærdssystemets sikkerhedsnet. Dokumentaren følger

Puks kamp for, at de udsatte borgere igen kan få en værdig tilværelse.

 

 

Du kan se dokumentaren her:
DR TV – ”Magtesløs i systemet”  en DR Dokumentar

 

 

Læs også artiklerne
”Socialrådgiver kæmper mod ”stressende” jobcentre: Giv folk førtidspension” 

 Af Troels Karlskov og Louise Kielstrup – DR penge den 21. februar 2018

 

”Socialrådgiver: Hvad er det fede ved at presse folk ud i arbejde, når de ikke kan?”

Af Gry Inger Reiter  – Politiken den 11. februar 2018